Alt til omfangsdræn
Behovet for omfangsdræn stiger, som klimaforandringerne vinder frem, og vi får større mængder nedbør. De massive regnmasser kan give store udfordringer for vores boliger, da underlaget kan have svært ved at lede vandet bort. Hvis grundvandsspejlet ligger højt, giver dette yderligere udfordringer. Ledes vandet ikke væk, men står stille ved dit hus, kan det skabe fugtproblemer, uanset om du har kælder eller ej. Med et omfangsdræn kan vandet ledes ud i kloakken og sikkert væk fra din grund. Til glæde for dig nu og i fremtiden.
Hvordan fungerer omfangsdræn?
Et omfangsdræn er et drænsystem, som nedgraves i jorden langs fundamentet på en bygning, med den enkle funktion at lede vand væk fra bygningen på effektiv vis. Et omfangsdræn opbygges af et system af drænrør langs ydervæggene, som forbindes til en sandfangsbrønd, der filtrerer vandet. Derefter ledes vandet videre til regnvandskloakken. Det kan også være nødvendigt med en pumpebrønd, hvis vandet skal løftes for at komme ud til kloakken.
Drænrørene omgives af grus, som indkapsles af geotekstil. Grus, geotekstil og eventuelt filt på drænrørene virker alle som et filter, vandet kan løbe igennem, med det formål at rørene ikke tilstoppes af mindre og større partikler.
Omfangsdræn skal anlægges af en kloakmester, da der både er byggereglementer, der skal overholdes, men også så kvaliteten og funktionaliteten sikres. Du kan eventuelt aftale med kloakmesteren, at du selv foretager en del af udgravningen og/eller bortskaffelsen af jord, for at nedbringe prisen.
Er det nødvendigt med omfangsdræn?
Har du opstigende grundvand eller problemer med store mængder regnvand, er omfangsdræn en rigtig god løsning.
Det er ikke alle problemer med fugt, som et omfangsdræn kan løse. Nogle gange skabes der fugt i kælder eller sokkel på grund af en lækage, en defekt tagrende eller faskine eller en utæt kloak. Dette er naturligvis problemer, der skal udbedres, men ikke umiddelbart noget et omfangsdræn har effekt på.
Hold øje med tegn på fugt på både inder- og ydervægge. Tegn kan være skjolder og puds/maling der falder af væggen og fugt i paneler eller gulv. Hvis disse tegn findes, skal du have fundet årsagen til fugten og om den årsag er midlertidig eller blivende.
Kan du løse problemet med et omfangsdræn kan nyde et bedre indeklima, bedre sundhed for dit hjem, samt bedre værdi af huset, da det er fremtidssikret.
Grundmursplader
Op mod bygningens ydermure fastgøres grundmursplader som en barriere for vand og fugt, men som grundet pladernes udformning, også giver muren lov til at ånde. Grundmurspladerne har nemlig fordybninger, som giver god ventilation for muren, men den beskytter mod fugtindtrængning.
Drænrør
Drænrør fås i mange størrelser og med og uden filter på ydersiden. Til almindelige huse bruges ofte drænrør i størrelse 92/80 mm. Det er muligt at få Wavin drænrør med filt, eksempelvis kokosfibre som filter på ydersiden – kokosfibrene øger vandindtaget, hvor et kunststoffilter kan anbefales til sandjord.
Fittings til drænrør
Fittings bruges til at samle og tilpasse systemet af drænrør. Skal drænrørene samles eller kobles på en brønd, er det her du finder delene fra både Wavin og Uponor.
Geotekstil
Både over og under drænrør anvendes geotekstil til adskillelse af jord og dræn. Derfor er geotekstil særligt modstandsdygtigt mod brud og slitage, men der stadig kan sive vand igennem materialet. Her fås forskellige typer fra bl.a. Byggros og FiberTex. Typar geotekstil er særligt godt, hvis omgivelserne er sandede, da det tilbageholder finpartikler.
Tilbehør til omfangsdræn
Til montering af grundmursplader skal der anvendes søm med plastskiver, for at sikre den rette befæstelse. Grundmurskantlister forhindrer vand og skidt i at trænge ned bag grundmurspladerne fra oven. Det findes i denne kategori. Er der en vare, du mangler, er du velkommen til at kontakte vores faglige kundeservice på mail, chat eller telefon.