Badeværelsestilbehør

Badeværelsestilbehør

Hos VVS-shoppen.dk har vi et kæmpe udvalg af badeværelsestilbehør. Alt i håndklædekroge, knager, bruseskraber, toiletbørste, toiletspande mm.

Vi kan tilbyde badeværelsestilbehør i mange farver og stilarter. Vi forhandler rigtig mange mærker, du finder bl.a. Hefe, Hansgrohe, Wenko, Grohe, Pressalit, Smedbo, Allibert - og mange andre.

Håndklædeholder, håndklædekrog, håndklædering og håndklædestang

Alle badeværelse har brug for holder til håndklæder. Alt efter smag og behag, indretning, størrelse på husholdningen og størrelse af badeværelse, så kan man bruge en eller flere forskellige på badeværelset. Vi kan tilbyde håndklædeholdere i tidens farver som sort, messing, kobber. Du finder naturligvis også klassiske håndklædeholdere i krom eller børstet stål. Der er håndklædeholdere i forskellige størrelser og udgaver.

Der er en enkelt håndklædeholder, og der er dobbelt håndklædeholdere. Alt efter behov og plads på dit badeværelse, så er der håndklædeholdere på op til 80 cm i bredden og ned til 40 cm til det mindre badeværelse.

Du kan også få en håndklædeholder med svingarm – En mere fleksibel håndklædeholder som måske passer bedre til netop dit badeværelse.

Mange af vores håndklædekroge kommer i en komplet serie, hvor du kan få toiletbørste og toiletpapirholder i samme stil. Vi har badtilbehør i klassisk krom, men også sort, messing, kobber og bambus. Du har mulighed for at finde tilbehørspakker, hvor vi har sammensat pakker med badeværelsestilbehør i samme farve og stil. Du kan også bruge de enkelte menuer herunder og filtrere på farve og mærke.

Toiletpapirholder, toiletbørste mm

Toiletpapirholder og toiletbørste følges ofte af i et badeværelse. Vi har et stort udvalg i gulvstående -og væghængte toiletbørster. En væghængt toiletbørste er super praktisk og letter rengøringen væsentligt.

Der findes også flotte toiletbørster og toiletpapir holdere med skruefri montering. Wenko har et stort udvalg af tilbehør til bad som ikke skal skrues op. Søger du særligt skruefri montering, så brug filtreringsmuligheden på hver menu.

Bruseskraber

I Danmark har vi meget kalkholdigt vand og en bruseskraber er derfor med til at holde brusevæg og fliser flotte i mange år.
Vi har badskrabere i flere farver og bruseskrabere som kan hænge på en glasvæg.
Her kan vi også tilbyde et sortiment der både kan skrues op eller monteres uden skruer i væggen.

Håndklædestativ

Til det større badeværelser, eller måske soveværelse eller entré, så er det både flot og praktisk med et stativ til tøj og håndklæder. Vi har flere modeller og størrelser, vi har også håndklædestiger som er dejlig mobile og praktiske i indretningen.

Sæbedispenser, tandkrus mm

Sæbedispenser, tandkrus og andet tilbehør er nødvendigt. Er pladsen trang, så er det super smart med en sæbedispenser til væggen, så er der ingen snavs på vasken og du frigør noget plads. Skal den matche toiletbørste eller toiletpapirholder, så kan du se mere under vores komplette serier.

Badeværelsestilbehør i vintage landstil

Ønsker du at indrette dit badeværelse med badeværelsestilbehør i vintagestil, så finder du det også her. Understreg din forkærlighed for fransk landstil, vintage charme eller retro badeværelse med håndklædekrog og toiletrulleholder i retro stil. Du finder brede serier af badeværelsestilbehør i vintagedesign fra Smedbo Villa, Grohe Essentials Authentic og Damixa Tradition - du har også mulighed for at få charmerende badeværelsestilbegør i ægte naturmessing, der vil patinere over tid fra Lavabo Luna.

Badtilbehør som ikke skal skrues op

Har du ikke lyst eller mulighed for at skrue badtilbehør på væggen, så kan vi hjælpe med en masse tilbehør som ikke skal skrues. Wenko og Smedbo har nogle systemer som gør dette muligt.

Wenko har et system som hedder Static-Loc - Det tager 10 kg og synes du ikke det er nok, så har de et system som hedder Vacuum-loc - Det tager 33 kg. 

Under hver menu kan du filtrere indholdet, så du kun kan se det der kan sættes op uden brug af skruer. 

Væghængt toiletspand – eller en klassisk toiletspand til gulv

Det er altid smart at have en affaldspand til toilettet, så du nemt kan komme af dit affald. Det er både rart og pænt at have en lukket toiletspand, og disse findes i et væld af forskellige udformninger – både til at have hængende på væggen og til at have stående på gulvet.

Opbevaring og funktionalitet til badeværelset

Ud over det klassiske tilbehør som toiletpapirholdere, sæbeskåle og brusekurve, leverer vi også et bredt sortiment af hylder til badeværelset, så du altid har god opbevaring, eller mulighed for dekoration, på badeværelset.

Det samme gælder vasketøjskurve og siddeplads, som også fås i et væld af forskellige stilarter, materialer og farver.

Badtilbehør i farver

VVS-Shoppen.dk har badeværelsestilbehør i alle farver og legeringer. Vi kan skaffe alt badtilbehør fra Vola og alle deres farver. Vi fører alle farver fra Grohe, Hansgrohe, Pressalit.

Du finder nemt badeværelsestilbehør i messing, mat sort, rustfrit stål mm

Brug endelig søgefunktionen i toppen af siden til at finde det du ønsker. Finder du det ikke, så tage fat i kundeservice, så hjælper vi dig.

 
VIND Gavekort på 1000 kr!
Tilmeld dig nyhedsbrevet. Vinder for marts måned: Dorthe N. Sørensen
Navn: 
E-mail: